Salgs- og leveringsbetingelser
1. Tilbud, ordrebekræftelse
Alle tilbud fra SIMA Industri ApS er gældende 8 dage, hvor andet ikke er udtrykkeligt anført.
Endelig aftale om levering er først indgået ved købers modtagelse af vor skriftlige ordrebekræftelse, og kun indholdet af denne er bindende for SIMA Industri ApS. Sælger kan dog skriftligt annullere tilbuddet ved afsendelse af skriftlig meddelelse herom inden accept er kommet frem til sælgeren. Sælgeren påtager sig ikke ansvar for fuldstændig overensstemmelse mellem eventuelle specifikationer i købers forespørgsel i forhold til specifikationer i sælgerens tilbud og/eller ordre.
2. Tegninger og beskrivelser
Tryksager, der indeholder beskrivelser, illustrationer, dimensioner, vægte, priser, etc. er kun bindende i det omfang disse er bekræftet.
Tegninger tilhørende sælgeren
Tegninger og tekniske dokumenter beregnet til brug ved fremstilling af aggregater eller dele heraf, som før eller efter aftalens indgåelse overlades til køber, er sælgerens ejendom og må ikke kopieres, reproduceres eller på anden måde forelægges konkurrerende virksomheder, medmindre sælger skriftligt har accepteret dette, eller det skriftligt er aftalt, at nævnte materiale skal overgå til at være købers ejendom.
Tegninger tilhørende køberen
Alle tegninger og tekniske dokumenter, beregnet til fremstilling af aggregater eller dele heraf, som før eller efter aftalens indgåelse overlades til sælgeren, er købers ejendom. Sælgeren er ikke berettiget til at kopiere, reproducere eller på anden måde forelægge det nævnte materiale for tredjemand, medmindre køber skriftligt giver sit samtykke hertil.
3. Priser og betalingsbetingelser
Alt salg sker til den pris, som fremgår af ordrebekræftelsen/ tilbuddet. Købesummen forfalder, medmindre andet er aftalt, til betaling lb. Måned + 20 dage netto fra fakturadatoen at regne. Betaling, modtaget hos sælgeren senere end forfaldsdatoen, medfører rentetilskrivning på 1,5% pr. påbegyndt måned, dog min. den til enhver tid gældende officielle diskonto med et tillæg på 10% regnet fra forfaldsdato.
Køber er ikke berettiget til at foretage modregning i købesummen med eventuelle krav, som køber måtte have mod sælgeren fra andre retsforhold, og køber er ikke berettiget til at tilbageholde det købte for sådanne modkrav. Køber er ikke berettiget til at tilbageholde betalingen på grund af reklamation eller modkrav vedrørende det leverede. Er køber i restance med betalinger for tidligere leverancer, eller har køber ikke rettidigt foretaget forudbetaling / stillet bankgaranti i henhold til §7, litra C, er sælgeren berettiget til efter eget valg enten at udskyde leveringen eller ophæve enhver aftale med køber og at kræve sit tab herved erstattet. Enhver forudbetaling er at betragte som aconto.
4. Ordrer
Ordrer er kun bindende, når de er skriftligt bekræftede af sælgeren i form af ordrebekræftelse afsendt fra sælgeren senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af ordren/ tilbudsaccepten.
5. Kvalitet
Er materialet ikke bestilt efter en specifikation i.h.t. en standard (DIN og lignende) eller med angiven kvalitetsbetegnelse, vil dette blive leveret som almindelig handelsvare uden ansvar for specielle kvalitetskrav.
6. Levering / forsendelse
Afsendelsestidspunktet er som anført på vor ordrebekræftelse. Levering sker ex works for købers risiko medmindre andet er skriftligt aftalt. Såfremt afsendelsen udskydes på grund af købers forhold, overgår risikoen til køber fra den dag det solgte kunne være afsendt. Med mindre andet er aftalt, foretages forsendelsen i vor standard emballage og på den måde, som sælger finder mest hensigtsmæssig.
7. Force majeure
7.1 Sælgeren påtager sig ikke noget ansvar for ikke-opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til det afgivne tilbud eller accepterede ordrer, som følge af force majeure, krig, optøjer, borgerlige uroligheder, regeringsindgreb eller indgreb af lokale myndigheder, brand, strejker, lock out, eksport- og/eller importforbud, manglende eller mangelfulde leverancer fra underleverandører, mangel på arbejdskraft, brændsel, drivkraft og som er egnet til at forsinke eller hindre fremstilling og levering af varen.
7.2 Såfremt de pkt. 7.1 udefra kommende forhold resulterer i en samlet omkostningsstigning på min. 15%, er sælger frigjort for sin leveringsforpligtelse, medmindre køber accepterer at ordren effektueres på de nu ændrede prisvilkår.
7.3 I tilfælde af leveringshindring, der skyldes en af de i pkt. 7.1 nævnte omstændigheder, udsættes levering uden ansvar for sælgeren, sålænge hindringen består.
7.4 Det påhviler den part, der ønsker at påberåbe sig en leveringshindring, der skyldes en af de i pkt. 7.1 nævnte omstændigheder, straks skriftligt at underrette den anden part om leveringshindringens opståen og ophør.
7.5 Må leveringshindringen antages at ville vedvare i mere end 60 dage er sælger/køber berettiget til at annullere ordren.
8. Ejendomsforbehold
Ejendomsretten til det solgte forbliver, såfremt andet ikke er skriftligt aftalt, sælgerens, indtil købesummen er betalt, hvorfor køber indtil da er uberettiget til at sælge, pantsætte, udleje, udlåne, bortgive, deponere eller på anden lignende måde disponere over materiellet.
Køber er forpligtet til at tage alle nødvendige forholdsregler for at beskytte sælgerens ejendomsret, herunder ved at tegne nødvendig forsikring.
9. Mangler/reklamation
Køber er forpligtet til at undersøge varen straks efter modtagelsen. Hvis køber på baggrund heraf vil påberåbe sig, at leverancen er utilstrækkelig eller behæftet med fejl, skal han senest 8 dage fra modtagelsen reklamere over for sælger. Såfremt der inden 1 år efter leveringen viser sig mangler ved de af sælger leverede varer, og det godtgøres, at manglerne kan henføres til fejl i forbindelse med varernes konstruktion eller fremstilling – herunder det benyttede materiale – forpligter sælger sig til hurtigst muligt vederlagsfrit efter sælgers valg at ombytte eller udbedre de mangelfulde varer, og dette er købers eneste mangelbeføjelse.
Fremsættelse af reklamation berettiger ikke køber til at tilbageholde eller modregne i forfaldne betalinger. Sælger har intet ansvar for mangler, der skyldes ukorrekt opbevaring.
De leverede varer skal opbevares tørt og må ikke opbevares i nærheden af salt, syre og/eller kemikalier.
Sælger har intet ansvar for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab som følge af mangelfuld levering.
Dog i det omfang leverede varer anvendes i byggeri i Danmark, sker levering med følgende byggeleveranceklausul, der er formuleret af Boligministeriets byggestyrelse: ”Leverandørens ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår. Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til køber. Såfremt det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancer ikke – eller kun med stor vanskelighed – kan gennemføres mod leverandørens købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod leverandøren. Også i sådanne tilfælde kan leverandøren kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang hans egen leverance er mangelfuld og endvidere kun i det omfang, det følger af hans eget kontraktforhold med hans køber.”
10. Produktansvar
Sælgeren er kun ansvarlig for personskade, hvis det kan bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af sælgeren eller andre, som han er ansvarlig for. Sælgeren er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens leverancen er i køberens besiddelse. Sælgeren er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår. I øvrigt er sælgeren ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade. Sælgeren er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. I den udstrækning, sælgeren måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køberen forpligtet til at holde sælgeren skadesløs i samme omfang, som sælgerens omfang er begrænset efter de foregående afsnit. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part underrette den anden herom. Sælgeren og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag en skade, som påstås forårsaget af leverancen.
11. Returvarer
Leverede varer tages ikke retur uden særskilt aftale. Såfremt der er truffet aftale om returnering af varer med sælger, er det en betingelse for krediteringer, at varerne og emballagen er i ubeskadiget stand. For standard sømbeslag fratrækkes et gebyr på 25% af varernes fakturerede værdi plus eventuelle omkostninger for ompakning. Alle øvrige produkter tages ikke retur.
12. Lovvalg og værneting
Enhver tvistighed i anledning af aftalen skal pådømmes af den domstol, i hvis retskreds sælgeren har sit hovedkontor eller ved Sø- og Handelsretten i København efter sagsøgerens valg. Er sælgeren sagsøger, kan sælgeren dog vælge at anlægge sagen i den retskreds, hvor køber har sit forretningssted. Enhver tvist, som måtte opstå mellem parterne, dels i relation til disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser, dels i relation til parternes samhandel i øvrigt, afgøres efter dansk ret.