|
|
|
|
CE SIMA industri har i dag CE mærkning af alle relevante beslag og fremover vil nye beslag fra SIMA Industri ApS blive CE-mærkede. Under punktet "CE-mærkede produkter" kan du se hvilke beslag der i dag har CE samt læse mere herunder om hvad CE er og betyder for dig.
Baggrunden for CE-mærkning CE-mærkning er indført af EU for at fjerne tekniske handelshindringer. Reglerne er meget overordnet beskrevet i Byggevaredirektivet. Ordningen med CE sikrer, at producenterne skal overholde de samme krav uanset hvor produkterne produceres, og hvor i Europa man sælger sine byggevarer. Samtidig giver CE producenten ret til at sælge byggevarerne overalt i EU.
Hvad betyder CE-mærkningen? CE-mærket er en godkendelse, som viser at en byggevare er egnet til den tilsigtede anvendelse. Det betyder, at den skal opfylde seks essentielle krav til:
Mekanisk modstandsevne og stabilitet Sikkerhed i tilfælde af brand Hygiejne, helbred og miljø Sikkerhed ved anvendelse Beskyttelse mod støj Energiøkonomi og varmeisolation
De seks essentielle krav er meget generelle. Derfor er der for hver type byggevarer beskrevet mere præcise krav i en teknisk specifikation, som kan være enten en europæisk standard (EN) eller en europæisk teknisk godkendelse (ETA). ETA godkendelserne giver sammen med SIMA’s kvalitetsstyringssystem (FPC – Factory Production Control system) ret til anvendelse af CE mærket.
Overholdelse af teknisk specifikation + kvalitetsstyringssystem = CE-mærkning
|
|
|
|
|
|